Træning af heste

Træning af din hest hos digObs. pga travlhed med mit biologjob kører jeg ikke ud til træningsheste i 2025

Jeg træner heste i almen håndtering fra jord, forberedelse til tilridning, løsning af problemer, miljøtræning og lettere signalridning. Træningen kan involvere elementer som etablering af grundpositioner, longetræning, avanceret jordarbejde, rideøvelser, klikkertræning m.m. Programmet og øvelserne varierer fra hest til hest.

Min træning tager udgangspunkt i viden om naturlig hesteadfærd, indlæringsteori, evidensbaserede træningsprincipper og Horse in Harmony. Mit fokus er på det harmoniske samarbejde mellem menneske og hest, og alt træning foregår under hensyn til hestens mentale og fysiske formåen. Formålet med min hestetræning er at styrke hesten mentalt ved at gøre den tryg i uvante situationer, samt at installere helt grundlæggende, stabile basissignaler, som skaber positive associationer for hesten. Det er hensigten, at hesten oplever omgangen med mennesker som så stress- og konfliktfri som muligt. Et yderligere formål er at styrke hestens fysik med udgangspunkt i viden om biomekanik, så vi kan optimere dens holdbarhed som ridehest. Målet er en selvsikker, opmærksom og løsgjort hest, der bruger sin krop hensigstmæssigt og som har et optimalt udgangspunkt for at arbejde korrekt i de forskellige gangarter.

I træningen arbejder jeg hovedsageligt fra jorden og evt. fra ryg. Både ungheste og rideheste er velkomne.

Træning af heste foregår på baggrund af en meget grundig kommunikation og forventningsafstemning med ejer forinden. Ejer er altid velkommen til at overvære træningen, såfremt det er muligt i forhold til tidsplanlægningen.


Pris

Tid, varighed og formål med træningen varierer fra hest til hest og derfor også prisen.

Som udgangspunkt tilbyder jeg en introtime med hest og ejer på ca. 60 min. til 350 kr., hvor vi sammen aftaler det videre forløb. Efterfølgende 10 træningssessioner a’ ca. 30 min. varighed til 3000 kr.

Ovenstående tilbud er baseret på heste. som står i en køreafstand på under 20 km fra min hjemadresse. Ved lokaliteter længere væk pålægges gebyr for kørsel (2,5 kr./km).

Der kan opnås rabat ved flere heste på samme sted.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende forespørgsel.