Om mig

Jeg er uddannet biolog med speciale i dyretræning og formidling. Gennem en lang årrække har jeg trænet mange forskellige slags dyr fra hajer, havskildpadder og delfiner til marsvin, sæler, ørkenrotter, katte og ikke mindst heste. Gennem årene har jeg erfaret, at selvom dyrene er forskellige, er måden dyr lærer på grundlæggende ens – uanset om man er en haj eller en hest. Min hestetræning er dels baseret på min biologiske viden om hesteadfærd og indlæringsteori – og dels på den indsigt, forståelse og erfaring jeg har tilegnet mig gennem arbejdet med mange forskellige heste. Ikke to heste er ens, og det tager ofte tid og tålmodighed at forstå den enkelte hests behov og motivation.

Min uddannelse som hestetræner startede i 2006, da jeg var i praktik som delfintræner på Dolphin Quest, Bermuda. Det åbnede døren for et ph.d. kursus i Research Training v/ Ken Ramirez og efterfølgende speciale på biologistudiet om træning af hajer. Alt dette gav mig en grundlæggende forståelse for læringsteori og træningsmetoder, som jeg anvender i min hestetræning og undervisning i dag.

I sommeren 2018 blev jeg uddannet Horse in Harmony Trainer v/ Ute Lehmann og etablerede herefter For ishesten. På uddannelsen lærte jeg at være åben over for de input, som hesten byder ind med og i højere grad lytte til hestens signaler og aflæse dens adfærd. Det har lært mig at have et åbent sind, som jeg kan anvende i en blød kommunikation og nærværende samhørighed med heste. Du kan finde mig på kortet i det landsdækkende netværk af Horse in Harmony Trainers.

I 2021 gennemførte jeg Aspirantkurset hos Dansk Islandshesteforening, som indebar en skriftlig prøve, en praktisk rideprøve, et teoretisk oplæg samt undervisning af medkursister.

I skrivende stund er jeg kursist på uddannelsen Advanced Animal Training v/ ph.d. Karolina Westlund.

I min hestetræning lægger jeg stor vægt på et harmonisk og ligeværdigt samarbejde mellem hest og menneske. Gennem mit arbejde med forskellige heste og mennesker er jeg blevet opmærksom på, hvordan vi kan skærpe vores perception af de signaler, hestene sender til os. Netop manglen på forståelse er ofte årsagen til de konflikter, som vi oplever med vores heste.

Til dagligt holder jeg til i Nordsjælland, hvor jeg har mine egne islandske heste opstaldet i den mest vidunderlige løsdrift midt i Gribskov. Jeg opsøger jævnligt ny viden om hestetræning, får løbende undervisning af dygtige instruktører, deltager i kurser og clinics samt arbejder dagligt med forskellige heste for at tilegne mig nye erfaringer. Når jeg ikke træner heste, arbejder jeg som biolog i Karen Blixens forunderlige fuglereservat.

Uddannelser

  • 2024 – nu: Studerende på kurset Advanced Animal Training v/ Karolina Westlund
  • 2021: Instruktør/Træner Aspirant, Dansk Islandshesteforening
  • 2018: Horse in Harmony Trainer v/ Ute Lehmann
  • 2009: Biolog med speciale i dyretræning, Syddansk Universitet
  • 2008: Ph.d. kursus om research training v/ Ken Ramirez, Syddansk Universitet

Erfaring

2018 – nu: Indehaver, For ishesten

2022 – nu: Biolog og projektleder i Fuglereservatet v. Karen Blixen Museum

2024: Kursus i Førstehjælp til heste, Dansk Islandshesteforening

2024: Seminar SLO/hestevelfærd, Dansk Islandshesteforening

2020: Kursus i gangartslære, Dansk Islandshesteforening

2019: 3 måneders mentorforløb, v/ Anne-Sofie Nielsen, Stutteri Nord

2019: Deltager på Complete Adult Riders Kursus v/ Tania Højvang Jensen

2017 – 2021: Hestepasser, unghestetræner & rytter, Stutteri Tibirke

2016: 3 måneders praktik, Tjenergården v/ Dorte Rasmussen

2016: Basiskursus, Dansk Islandshesteforening

2015 – 2022: Selvstændig konsulent, Naturmedier (tidl. havdyr.dk)

2015 – 2022: Redaktør & projektleder, Biologiforbundet

2014 – 2016: Medindehaver, HippoXplore – islandske heste

2014: Uddannet mindfulness instruktør, At Work Skolen

2012 – 2014: Teamleder, Den Blå Planet

2011 – 2012: Biolog & formidler, Fjord&Bælt

2010 – 2011: Videnskabelig assistent, Københavns Universitet

2007 & 2009: Udstillingsleder, Danmarks Akvarium

2006: Delfintræner, Dolphin Quest Bermuda

2000 – 2007: Formidler, underviser & dyretræner, Danmarks Akvarium