Klikkertræning

Introduktion til klikkertræning af din hest

Hvis du aldrig har prøvet at klikkertræne din hest, kan jeg kun anbefale dig at gøre det. I modsætning til traditionel hestetræning er klikkertræning baseret på, at vi forstærker den adfærd, vi ønsker, at hesten skal udføre ved hjælp af belønning. klikkertræning er derfor et fantastisk redskab til at motivere heste, som kan virke ’slukkede’, eller som måske ikke byder ind med så meget engagement under almindelig træning.

Jeg oplever ofte, at hestene åbner sig op for os på en helt ny måde, når de bliver tilbudt denne måde at kommunikere på. Anvendelsesmulighederne er næsten uanede, og klikkertræning kan fx bruges til at lære hesten at:

  • Komme til grimen eller sadlen
  • Indparkering
  • Afhjælpe uhensigtsmæssig adfærd
  • Tilvænding til dyrlæge og smed
  • Ridning uden pres
  • Gå på podier, plastik etc.
  • Gå i trailer
  • Acceptere berøring af ”problemområder”
  • … og meget mere

Selvom teknikken ser nem ud, kræver det en del øvelse at blive god til klikkertræning, da korrekt udførelse og timing er altafgørende for, om du får succes med det. Derfor har jeg udviklet et kursus, som introducerer klikkertræning til heste ud fra teori og praktiske øvelser. Du deltager med din hest og får udleveret din egen personlige klikker. Efter endt kursus er du fuldt ud klædt på til at arbejde videre med klikkertræning på egen hånd.

Pris

I skal være minimum 2 deltagere med hver sin hest. Varigheden ved 2 deltagere er 2 timer. Ved flere deltagere forlænges varigheden.

Pris pr. deltager (ved 2 eller flere deltagere): 450 kr.

For lokaliteter mere end 20 km fra hjemadresse pålægges gebyr for kørsel (2,5 kr./km).